Bæredygtighed
Vi udvikler med omtanke
Fremtidssikring og ansvarlighed er højt på dagsordenen
Hos os handler ansvarligt byggeri om at skabe de bedste løsninger uden at påvirke fremtidige generationers levestandard og muligheder. Gennem en målrettet, fremtidssikret tilgang arbejder vi for at skabe bygningsmæssige løsninger, som påvirker miljøet mindst muligt, har de laveste levetids-påvirkninger og giver brugerne de bedste betingelser for at trives.
Vores løsninger og projekter skal være målbart til gavn for miljø og samfund.
Lokalt og socialt ansvar
Klima og miljø
Sundhed og læring
Bæredygtig projektudvikling handler om at skabe dynamiske bykvarterer, livlige fællesskaber, trygge boliger og erhvervsbyggeri i samspil med omgivelserne. Vi tror på, at diversitet i bebyggelse og beboere bidrager til et mangfoldigt, levende og trygt område.
Et godt indeklima er en vigtig forudsætning for menneskers sundhed og trivsel. Med grundig screening af materialer, Svanemærkning og andre certificeringer sikrer vi, at bygningerne danner en sund ramme om menneskers liv og arbejdsliv.
Vi indtænker fremtiden
allerede på skitse niveau
Vi indtænker fremtiden allerede på skitse niveau, da det er vores erfaring, at de mest afgørende beslutninger vedrørende fremtidssikring og ansvarligt byggeri træffes i den indledende fase for at opnå et succesfuldt projekt. Vi har en kompetent vidensafdeling, der kan bidrage med input, nye tiltag og perspektivering.
Certificering er et andet vigtigt værktøj i udviklingsprocessen.
Certificeringsordninger skaber klarhed blandt alle parter om, hvad der menes med ansvarligt byggeri, når der sættes klare mål for fx materialevalg, energiforbrug, ressource bevidsthed, indeklima og arbejdsmiljø.
Valg af materialer har stor indflydelse på klima- og miljøbelastning. Vi anvender løbende livscyklusanalyser, som et centralt værktøj til at reducere og dokumentere projekternes samlede klimaaftryk.
Vi tager ansvar på vores byggepladser; vi viser hensyn til vores naboer, vi minimerer energiforbrug og har fokus på affaldshåndtering. Sidst men ikke mindst stiller vi krav til vores leverandører, så vi sikrer kvalitet og ordentlige vilkår i hele værdikæden.
Vi har som mål, at alle fremtidige projekter bliver certificeret. Derfor har vi opbygget solide in-house kompetencer inden for de gængse certificeringsordninger som fx DGNB, Svanemærkning, LEED og BREEAM.
Også i byggefasen har vi stort fokus på den tætte dialog med vores samarbejdspartnere i lokalmiljøet, vores investorer, bygherrer og grundejere med henblik på at fastholde trygheden og kvaliteten i byggeriet.
I denne fase indleder vi også arbejdet med at markedsføre salget af de kommende boliger og sikrer, at potentielle købere får information om projektet.
I byggefasen gør vi brug af vores egne brede kompetencer inden for projektering og byggeri.
Eller vi samarbejder med eksterne leverandører, når det ønskes, og når det giver mening for projektet.
Cirkulær by- og
ejendomsudvikling
Fortidens brug og smid-væk kultur er erstattet af genbrug og genanvendelse.
Vi har respekt for eksisterende materialer, genbruger hvor det er muligt og er omhyggelige og kvalitetsbevidste i vores valg.
I udviklingen af et nyt bykvarter Dalum Papirfabrik genbruger vi også materialer og har som overordnet mål at beholde flest mulige materialer fra det eksisterende byggeri på matriklen. Det betyder,
at hvis materialerne ikke kan anvendes i de nye bygninger eller indgå i renoveringen af de eksisterende, så anvendes de i udvikling af lokalområdet. Der er etableret et lager til brugt inventar, brugte byggematerialer og øvrige genstande, der kan indgå i projektet.
Ny bydel med omfattende genanvendelse og DGNB Guld.
Vi skaber rammer for liv, der bygger på innovation, æstetik og håndværksmæssig kvalitet
Kan vi hjælpe
med noget?